Julekalender: 13. decembers svar

December 15, 2011 15:51 by henrik

Selvom jeg havde holdt spørgsmålet i lidt uklare vendinger (for ikke at gøre det alt for let), så var det alligevel lykkedes de fleste at finde frem til at teknologien, jeg fiskede efter, var "fusion".

Brian Holmgård Kristensen gav følgende glimrende beskrivelse af fusion: "Det er fusion.dll (også kendt som Assembly Manager) i CLR'en som har ansvaret for bl.a. at loade assemblies samt at gemme disse i GAC'en. GACUtil.exe anvender dette komponent internt."

Selvom det nok kun er ganske få .NET udviklere, der har haft brug for at interagere direkte med fusion, så er der alligevel et rigtigt nyttig tool relateret til fusion, som jeg vil nævne (og som var grunden til, at jeg overhovedet ville lave et spørgsmål om fusion). Det er "Assembly Binding Log Viewer" også kendt som Fusion Log Viewer (Fuslogvw.exe). Fusion Log Viewer (jeg synes at "Fusion Log Viewer" lyder mere cool end "Assembly Binding Log Viewer" ;^) kan fortælle præcis, hvilke assemblies der loades og endnu mere nyttigt: Hvilke assemblies der _forsøges_ loadet. Dette lille - men meget nyttige tool - har mere end én gang reddet min dertil indrettede. Blandt andet brugte jeg det for år tilbage til efter en længere og meget frustrerende debugging session at konstatere, at Word loadede en anden version af .NET frameworket end, hvad jeg (og Microsoft selv!) forventede ;^) Som sagt et meget nyttigt lille tool!

I kan læse mere om Fusion Log Vieweren på eksempelvis: http://msdn.microsoft.com/en-us/library/e74a18c4.aspx og http://msdn.microsoft.com/en-us/library/e74a18c4(v=VS.71).aspx.

Nogle af svarene gik på, at teknologien, jeg spurgte til, var Reflection, og det er da også rigtigt nok, at den kan bruges til at loade assemblies med, men jeg synes ikke rigtigt, at det passer på hintet, om end Jesper Gaarsdal er uenig med mig, idet han argumenterer som følger: "Hvor det svar I leder efter nok er Reflection, da ’refleksion’ af lys skaber bl.a. varme ;^)" Selvom det ikke lige var et argument, jeg havde forudset, synes jeg, at det er så underholdende, at Jesper også kom med i lodtrækningen om præmierne sponsoreret af http://www.microsoft.com/web/webmatrix/ (hvilket som det ses nedenfor viste sig at være ret niftigt).

ASP.NET bogen går til: Mads Sandberg Brun, Hadsten
Pluralsight abonnementet går til: Jesper Gaarsdal, Aarhus


Tags:
Categories: Julekalender
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed
Comments are closed