Det er mig en fornøjelse at kunne prale med at juni markerer den måned sidste år, hvor ANUG blev grundlagt. Dermed har Aarhus .NET User Group eksisteret i 1 år og det skal fejres på behørig vis.
Siden august sidste år har vi afholdt møder fast hver eneste måned og vores medlemstal har været støt stigende måned for måned, hvilket betyder at vi i dag er oppe på 125 medlemmer.
Møderne er gået fra at have omkring 10 deltagere til omkring de 40 og det er kun lykkes pga. dig og din opbakning og ikke mindst pga. de lokaler virksomheders velvillighed til at lægge lokaler og andet godt til.
Kernegruppe og jeg selv ser frem til endnu et år med masser af spændende møder! I anledningen har den gode Lars Buch-Jepsen har derfor været så venlig at booke os et bord på Brazil Churrascaria Brasserie & Bar.
BEMÆRK: Det koster 219,- for deres barbeque, som er spis hvad du vil/kan af diverse former for kød m.m. inkl lækker buffet.
Hvornår
Fredag d. 20/6 18:00
Hvor
Brazil Churrascaria Brasserie & Bar
Banegårdspladsen 14
8000 Århus C.
Der er plads til 40 deltagere, så vi håber selvfølgelig meget på at se så mange glade ansigter som muligt.
Tilmelding