Vores januar arrangement d. 30. kl. 18:00 byder på spændende indsigt i nyhederne i .NET Framework 3.5 og Visual Studio 2008 givet af den altid underholdende Henrik Lykke Nielsen fra Captator.
Visual Studio 2008 indeholder mange spændende nyheder. Dette foredrag giver en introduktion til nyhederne i programmeringssprogene Visual Basic og C#.
Nogle af de mest spændende nyheder i Visual Studio 2008 tager udgangspunkt i, at Microsoft med LINQ (Language INtegrated Query) teknologien har haft det overordnede mål at give udviklerne en ny måde at tilgå og manipulere data på. Vi vil dels se nærmere på LINQ, men også på de mange andre sprognyheder i Visual Basic og C#.
Dette er første omgang hvor tilmelding foregår udelukkende på Facebook.