Slides fra Javascript best practices

January 26, 2012 08:44 by Søren

Mortens slides fra mødet findes i fin stil i HTML5 på hans site. Pub/sub plugin til jQuery lavet af Peter Higgins findes på Github.


Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Slides og kode fra ANUG møde ang. iPhone 26/10 2011

October 30, 2011 22:06 by Wulff

Så er slides og kode-eksempler fra iPhone-udvikling mødet online.

 

iPhone ANUG.pdf (3.69 mb)

AnugDemo.zip (35.26 kb)

 

Mødet blev også optaget og der arbejdes på at få det hele klippet. Når det er klar vil link blive postet her.


Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Slides fra Business Intelligence mødet i ANUG ved D60

October 10, 2011 16:38 by Wulff

Hej Alle

Så er slides fra BI Mødet online. Eksempler skulle gerne komme lidt senere.

 

d60_ANUG_Business_Intelligence_Slides.pdf (1.67 mb)

 

Update: Her er BI Eksemplet for mødet: 

ANUG Demo.zip (738.13 kb)


Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

ANUG viser PDC 10 keynoten live

October 8, 2010 13:30 by Søren
Vi samler så mange nørder, vi kan hos Vertica i Ny Banegårdsgade 55, 8000 Århus C.

Det foregår d. 28/10 kl. 18:00.

Tilmeld dig

Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

ANUG/JAOO Event: Ayende og Nikhil om NoSQL og Silverlight 4

August 23, 2010 22:42 by Søren

Igen i år har vi været så heldige at kunne lave et fælles arrangement mred Trifork under JAOO.

Ayende, manden bag RavenDB, kommer og fortæller om NoSQL med udgangspunkt i RavenDB og Rhino DHT.

Nikhil Kothari fra ASP.NET teamet kommer og deler ud af sine historier om Silverlight 4 og RIA services. Her bliver der mulighed for at få et kig bag gardinerne i Microsoft.

Og det bedste af alt? Det er ganske gratis at deltage.

Hvornår
5/10 16:15 - 18:00

Skynd dig at tilmelde dig.

Ønsker du i øvrigt at deltage i resten af JAOO konference kan vi i samarbejde med Trifork tilbyde 20% rabat ved brug af koden xnug2010 https://secure.trifork.com/aarhus-/registration/ (gælder kun til og med d. 30/8).



Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Junimøde: NoSQL og MongoDB

June 8, 2010 21:27 by Søren

Hvis du er .NET-udvikler, har du formentlig prøvet at gemme data i en relationel database, som f.eks. SQL Server... Måske har du endda forsøgt at lave en rigtig domænemodel, som du persisterede efter alle kunstens objektorienterede normaliserede regler, måske med assistance af en OR-mapper som NHibernate eller Entity Framework? Måske tænkte du på et tidspunkt: "Kan det virkelig passe at det skal gøre så skide nas at gøre noget så simpelt?"

Sådan har jeg haft det i lang tid, og jeg har bl.a. lært at tæmme NHibernate i min kamp for at reducere smerten. Men følelsen af, at jeg ofte banker skruer i med en hammer, kan jeg ikke helt lægge fra mig. Der findes nemlig alternativer...

For tiden er der mange der diskuterer "NoSQL", og det er også noget .NET-verdenen er ved at få øjnene op for. Her vil vi prøve at snakke lidt om hvad "NoSQL" er for en ting, hvad der findes af ikke-relationelle databaser, og vi vil tage et kig på MongoDB fra en .NET-udviklers synsvinkel for at se om ikke den kan give lidt smertelindring.

Hvor
Webdanmark
Sønderhøj 7
8260 Viby J

Hvornår
30/6 18:00 - 21:00

Praktisk
Webdanmark byder mad og drikke til deltagerne.

Tilmelding

Bio
Mogens er software pilot hos Trifork, og han arbejder i øjeblikket som konsulent hos Dong. Som .NET-udvikler stræber han efter at være agil og pragmatisk, og han går højt op i at reducere den mængde smerte han og hans team føler under udviklingen og vedligeholdelsen af software. Desuden kan han godt lide den Lego-fornemmelse, han får af at skrive kode.



Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Visual Studio 2010 Launch Event

April 23, 2010 15:33 by Søren

Aarhus .NET User Group byder velkommen til en hel dag med Visual Studio 2010 og mange af de spændene omkringliggende frameworks.

Syv eksperter med hver deres område vil introducere dig til nyhederne, og der er noget for enhver smag. Vi kigger på Visual Studio selv, flere GUI frameworks og selvfølgelig backend frameworks.

I pauserne får du mulighed for at se demoer og stille spørgsmål til eksperterne.


Hvor
Filmbyens Studie1
Filmbyen 23
8000 Århus C.

Hvornår
20/5 9:00 - 16:00

Tilmelding


PROGRAM
9:00 - 9:15 Velkomst

9:15 - 10:00 Visual Studio 2010
I denne session vil vi gennemgå de nye feature i VS2010's nye IDE. Som mange nok har hørt er denne nu opbygget i WPF (Windows Presentation Foundation) og har ikke kun ledt til en massse nye features fra Microsofts side men også et væld af nye muligheder for udvidelser af produktets look og funktionalitet med den nye Extension Manager.

Rasmus Wulff Jensen er til daglig chefudvikler og partner i firmaet Boyum IT A/S der udvikler special-løsninger til produktet SAP Business One (SAP's ERP-system rettet mod små og mellemstore virksomheder).

10:05 - 10:50 Silverlight 4 og Windows Phone 7
Thomas Martinsen, selvstændig konsulent, Bluefragments

10:50 - 11:05 PAUSE

11:05 - 11:50 C# 4
Brian Rasmussen, C# MVP, chefkonsulent, Simcorp

11:50 - 13:00 FROKOST

13:00 - 13:45 ReSharper 5
Denne talk kommer til at handle om at få poterne væk fra musen og tilbage til keyboardet hvor de hører til.

En hurtig introduktion til ReSharper for dem der ikke kender det og derefter dykker vi ned i hvad ReSharper 5 giver os af nye cool features. Et udpluk af disse er fx large-scale refaktoring på solution niveau, bedre værktøjer til kode overblik og ASP.NET MVC support.

Rasmus Kromann-Larsen er freelance udvikler med base i Aarhus - for tiden mest med ASP.NET MVC projekter. Derudover en af de drivende kræfter bag Aarhus .NET User Group.

13:50 - 14:35 Task Parallel Library
I dag øges klokfrekvensen ikke længere betragteligt imellem CPU generationer som vi var vant til tidligere, i stedet puttes der flere og flere kerner i den enkelte CPU. Det betyder at hvis vi som udviklere også i fremtiden ønsker at udvikle programmer med en optimal performance er vi nødt til at tage nye metoder i brug. Det er netop essensen i .NET 4.0’s nye Task Parallel Library, at lette os udvikleres arbejde udi parallelprogrammeringens svære kunst.

Carsten Juel Andersen, softwarearkitekt hos Captator, har siden tiden hos Bang og Olufsen i 90’erne hvor egenudviklede operativsystemer og parallelafvikling i indlejrede systemet var en vigtig del af arbejdet haft en passion for multithreading / parallelprogrammering.

14:35 - 15:00 PAUSE

15:00 - 15:30 ASP.NET MVC 2
Martin Bakkegaard Olesen, souchef, UVData

15:30 - 16:00 Entity Framework 4
Joachim Lykke Andersen, teamlead, Hedal Kruse Brohus
Der er begrænset gratis parkering ved Studie 1 og ellers henvises til Bruun's Galleri, som ligger 5 min. gang væk.



Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Distribueret cache med Velocity, SharedCache og Cassandra

April 19, 2010 20:54 by Søren

Så er der med kort varsel møde i ANUG igen, og denne gang har vi tre indlæg om tre distribuerede cache teknologier i ét hug.

I en verden med stadig stigende krav til svartider og skalérbarhed i vores, er cache blevet endnu vigtigere end tidligere. Skal din applikation kunne følge med, kan det endda være at du har behov for at skulle have din cache ud på flere maskiner. I den anledning har vi tre indlæg om tre distribuerede cache teknologier.

Morten Jokumsen fra DBA fortæller om Velocity, som benyttes hos DBA. Mark Rasmussen fra iPaper deler sin viden om SharedCache og Jakob Andersen er på med Cassandra.

Hvornår
28 april 2010 kl. 18:00

Hvor
CSC
P.O. Pedersens Vej 2
8200 Århus N.

CSC stiller vådt og tørt frem til deltagerne.

Tilmelding

På vegne af kernegruppen - vi glæder os til at se dig!

Har du ikke mulighed for at deltage i møderne, kan du lytte til det bedste indhold fra møderne på din mp3 afspiller ved at abonnere på ANUGCast gennem iTunes.



Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Aprilmøde: Domæne specifikke sprog i hverdagen

April 5, 2010 20:50 by Søren Skovsbøll

Det er altid en udfordring af indfange forretningslogik i sin kode. Domænespecifikke sprog har fået en masse opmærksomhed de seneste 5 år ved at love, at vi kan udtrykke logik på kundens eget sprog og stadig eksekvere det. Løftet er forjættende, men hvordan kommer man i gang? Og hvad venter der forude af forhindringer, når løsninger baseret på domænespecifikke sprog skal vedligeholdes over tid?

Søren Skovsbøll demonstrerer to konkrete eksempler fra det virkelige liv: Et autoriserings-DSL og et spørgeskema-DSL. Han viser hvordan man konkret kan opbygge en applikation i tre forskellige smagsvarianter: Med et fluent interface, et intern DSL eller med et ekstern DSL.

Det er en fordel i forvejen at kende til parsere og compilere, men fokus vil hele tiden være på de praktiske erfaringer og konkrete eksempler.

Ditmer disker op med vådt og tørt til deltagerne.

Hvornår
Onsdag d. 14. april kl. 18:00

Hvor
Ditmer
Trindsøvej 9
8000 Århus C.

Tilmelding



Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Februarmøde: Op i skyen med Windows Azure

January 24, 2010 15:20 by Søren

Windows Azure blev introduceret som Microsofts bud på en Cloud Computing platform ved PDC 2008.

Ved indgangen til 2010 fik vi en færdig version i produktion. I dette foredrag ser vi på hvad Windows Azure er, og hvordan du som udvikler kan udnytte platformen i dine applikationer.

Vi ser på de tre hovedområder i Windows Azure - Hosting, Storage og Service Management, med udgangspunkt i typiske scenarier for brug af Azure.

Nikolaj Winnes er senior software udvikler i Sports Games International A/S.

Niveau: Der kræves ikke forhåndskendskab til Windows Azure eller Cloud Computing.

Proactive er så venlige at stille mad og drikke frem til deltagerne i pausen.

Hvornår
11/2 kl. 18:00

Hvor
Proactive
Åbogade 15
8200 Aarhus N.

Tilmelding



Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed