ANUGCast holder juleferie

December 18, 2011 19:33 by Søren

imageDen søde juletid sænker sig så småt over .NET land og det betyder at ANUGCast holder juleferie indtil januar 2012, hvor vi vender stærkt tilbage med nye afsnit om letvægts web frameworks, verdens bedste CMS, database performance i SQL Server og meget mere.

Husk at du kan påvirke næste års program ved at skrive til Søren med dine forslag.

Vi lyttes ved i 2012! God jul!


Tags:
Categories: General
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Sommerferie i juli

July 9, 2010 10:38 by Søren

Kernegruppen holder sommerferie i juli, og der vil således ikke blive arrangeret et møde i denne måned eller udsendt nye episoder af ANUGCast.

Kan du ikke undvære ANUG, anbefaler vi at dulme smerten med en kold øl i sommervarmen sammen med et afsnit af ANUGCast eller ANUGtv :)

God sommer!



Tags:
Categories: General
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

ANUG runder medlem nr. 500

February 14, 2010 22:53 by Søren

ANUG medlem nr. 500 er netop blevet godkendt i LinkedIn gruppen. Personer under uddannelse har til syneladende fået øjnene op for ANUG, idet en stor del af de nye medlemmer kommer fra undervisningssystemet.

Vi blev for nyligt spurgt, hvor mange medlemmer, der så rent faktisk er fra lokalområdet. LinkedIn har heldigvis et lækkert søgeværktøj, som gør det muligt at svare ret præcist på det: 408 ANUG medlemmer arbejder i eller max. 80 km. fra Århus.

Det er da lokal opbakning, der rykker! Tak for det :)

Til sammenligning kan vi nævne at ca. 26 af medlemmerne kommer fra Københavnsområdet, 37 fra Aalborgområdet og 12 fra Odenseområdet. Der er vist ingen tvivl om at brugergrupperne i Danmark er lokale frem for alt andet. Så husk at støtte din lokale brugergruppe i Aalborg, Odense og København.

Som sidebemærkning skal det nævnes at alle medlemmer i ANUG screenes, før de lukkes ind for at sikre at der ikke kommer for meget støj fra personer, som kun ønsker at bruge gruppen til at rekruttere eller sælge.



Tags:
Categories: General
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Og vinderen er ...

December 17, 2009 08:52 by Søren

Peter Lindberg Iversen, som bliver kontaktet af Morten Lyhr, så NHProf licensen kan komme frem. Tillykke med det!



Tags:
Categories: General
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Norwegian Developers Conference 2009 – 15% discount

April 2, 2009 15:07 by Søren

image Alle ANUG medlemmer er blevet tilbudt 15% rabat på Norwegian Developers Conference 2009, som trækker alle de store navne til Norge. Du får to dage med syv spor og femogtyve af verdens bedste talere inkl. Ted Neward, Scott Hanselman, Mary Poppendieck, Michael Feathers, Phil Haack og Robert C. Martin.

Som bonus får du en tredje dag udelukkende omhandlende agile. Hvis det ikke er nok til at få dig til at drage til Oslo, så kan det være 15% rabat på din billet er det. Ved at bruge koden “ANUG” som firmanavn, når du tjekker ud, opnår du rabatten.

Ses vi? Det tror jeg nok vi gør :)


Tags:
Categories: General
Actions: E-mail | Permalink | Comments (3) | Comment RSSRSS comment feed

Ændringer i kernegruppen

February 1, 2009 11:46 by Søren

anug_logo_200x85Siden gruppens start har vi ikke set mange ændringer i kernegruppen. Sidst var i 2007 da Morten Vadstrup besluttede sig for at træde ud pga. manglende tid til projektet.

Nu skal vi til det igen, idet Lars Buch-Jepsen har valgt at forlade kernegruppen til fordel for sine studier. Det er vi selvfølgelig kede af, men omvendt er vi glade for at kunne meddele at Rasmus Kromann-Larsen samtidig tiltræder som kernegruppemedlem nr. fire.

Rasmus arbejder som udvikler hos Systematic og overtager Lars’ ansvarsområder, som er Code Camps og geek dinners.

Vi ønsker Lars al mulig held med sine studier og glæder os over at have fået nyt blod tilført gruppen.


Tags:
Categories: General
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

ANUGCast på iTunes

December 1, 2008 22:44 by Søren

podcast-logo Er du den lykkelige ejer af en iPhone, iPod Touch eller en ældre genereation iPod, har du nu endnu nemmere ved at lytte til ANUGCast.

Vores episoder er nemlig tilgængelige direkte via iTunes, hvilket betyder at du også kan downloade nye episoder til din iPhone eller iPod Touch uden at skulle koble den til din computer.

ANUGCast på iTunes [iTunes link]

Alle andre kan naturligvis fortsat benytte vores standard feed adresse, som er www.anug.dk/podcast.


Tags:
Categories: General
Actions: E-mail | Permalink | Comments (2) | Comment RSSRSS comment feed

Podcast feed

September 9, 2008 09:05 by Søren

podcast-logo Så er vi klar med en egentlig podcast feed, som du kan bruge i iTunes, Zune Software eller hvor du nu foretrækker at få downloadet vores podcast automatisk.

http://feeds.feedburner.com/anugcast


Tags:
Categories: General
Actions: E-mail | Permalink | Comments (2) | Comment RSSRSS comment feed

ANUGCasts og pilot

September 2, 2008 21:09 by Søren

image Flere har efterspurgt muligheden for at kunne følge med selvom man ikke lige har tid til at deltage i møderne. I kernegruppen har vi haft vore kollektive hjerner i blød og har overvejet flere alternativer som løsning på dette problem: Video, webcasts, optagelse af møderne, mv..

I sidste ende har vi besluttet at lade filosofien, som driver ANUG, bestemme. Vi vil holde det ultra simpelt og det skal give lytteren en god oplevelse også selvom vedkommende ikke har været med til møderne.

For at holde det simpelt har vi derfor fravalgt video og valgt kun at lave lydspor, da det gør postprocesseringen langt nemmere at have med at gøre.

Tidligt i processen var det tydeligt at det ikke er nok blot at optage ANUG møderne. Kvaliteten ville simpelthen ikke være god nok og uden at kunne følge med på slides ville indlægget fremstå forvirrende, rettere end informativt.

Som følge af dette har vi valgt at eksperimentere med at lave små segmenter af 15 - 30 mins. varighed, hvor vi hver måned interviewer indlægsholderen om det emne, som er blevet præsenteret. Der vil hermed være tale om nyt indhold baseret på mødernes emne og ikke bare en optagelse af møderne.

Første podcast er allerede optaget og er et interview med Lasse Eskildsen, som fortæller i små 30 min. om herlighederne ved SubSonic. Vi skal advare om at lydkvaliteten lader noget tilbage at ønske.

Vi arbejder i øjeblikket på at få sat en RSS feed op med enclosures, så du kan abbonnere på ANUGCasten. Ligeledes arbejder vi med at få produktionskvaliteten på ANUGCasten op på et højere niveau.

Kritik og forslag modtages med stor interesse.


Tags:
Categories: General | Podcast
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

15% rabat på JAOO 2008

August 6, 2008 09:42 by Søren

JAOO-logo Overvejer du at deltage i JAOO 2008? I så fald bør du benytte dig af Triforks tilbud til ANUG på 15% rabat på registreringen, hvis du registrerer inden 29. august. Anders Hejlsberg og Martin Fowler kigger bl.a. forbi; de alene er besøget værd :)

Registrering foregår på JAOO sitet og du skal benytte koden "usergroup2008" for at få rabat.

God konference!


Tags:
Categories: General
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed