Materialer fra NoSQL og MongoDB junimøde

July 2, 2010 13:28 by brian

Tak til alle fremmødte til vores junimøde, som omhandlede NoSQL og MongoDB. Også en kæmpe tak skal det lyde til webdanmark.com, som var så flinke at lægge lokale til mødet, og servere cola, sodavand, frugt&grønt, snacks, you-name-it! Og endda strømper!

 

Ikke mindst et kæmpe bifald til Mogens Heller Grabe fra Trifork, som præsenterede aftenens emne på overbevisende manér.

 

Materiale

Download Mogens' materiale her

 

De bedste, varme sommerhilsner skal det lyde fra alle i kernegruppen! God sommer :-)


Tags:
Categories: Opsummering
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Martsmøde opfølgning: SharePoint introduktion - fra et udviklerperspektiv

March 30, 2009 20:52 by Brian

Til marts mødet var vi inviteret op til Creuna, som har deres lækre Århus-kontorer placeret lige i hjertet af byen. En stor tak til Creuna for at lægge lokaler til og for at servere lækre sandwiches fra dee dee's til de godt 40-45 fremmødte ANUG'ere. Efter en kort gennemgang af nyt fra kernegruppen (link til download af slides i bunden), fik vi en spændende introduktion til Creuna som virksomhed og arbejdsplads.

Som hovedpunkt på aftenens program havde vi Anders Rask, SharePoint arkitekt og udvikler hos Creuna, som med emnet "SharePoint introduktion - fra et udviklerperspektiv" præsenterede for os, hvordan det er at arbejde med WSS, herunder hvilke faldgruber man nemt kan falde i, hvis man er ny i forhold til udviklingsplatformen. Anders gav os også konkret indblik i hvordan et SharePoint projekt kan se ud hos Creuna, understøttet af bl.a. Continuous Integration og andet automatisering med bl.a. PowerShell. Det kan klart anbefales at kigge i Anders' slides (som findes i bunden af denne side) for at få en liste over bl.a. de værktøjer som er uundværlige som SharePoint-udvikler. Tak til Anders for en spændende præsentation.

Links og andet


Tags:
Categories: Opsummering
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Martsmøde opfølgning: SQL Server Query optimering

March 29, 2009 14:11 by Brian

Denne gang var vi til bonusmøde hvor Trifork, firmaet bag bl.a JAOO-konferencen, var så venlige at lægge lokaler til og ikke mindst lækre sandwiches. Efter en virksomhedspræsentation om Trifork, hvor vi fik indblik i nogle af de konkrete applikationer som firmaet har udviklet, gik mikrofonen videre til Mark S. Rasmussen som havde forberedt sin præsentation omkring optimering i SQL Server.

Med en masse konkrete eksempler og en enorm baggrundsviden om databaser og DBMS/SQL Server lykkedes det Mark at overbevise alle blandt publikum hvor vigtigt det er at have styr på sin databasearkitektur, og hvor galt det kan gå hvis man ikke har det. Mark gav også gode råd til hvordan man selv kan komme igang med at kigge på sin performance, bl.a. ved brug af SQL Server Profiler tool'et, men i høj grad også ved at kunne forstå den Execution Plan som afvikles i forbindelse med sine queries.

Mark kårede også aftenens spørgsmål blandt publikum, hvor vinderen blev hædret med en ANUG-jakke fra kernegruppen.

Links og andet


Tags:
Categories: Opsummering
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Oktober møde: Usability for udviklere

December 1, 2008 17:21 by Brian

Til vores oktober møde var det som altid lækkert at se hvor mange vi var, der havde valgt at droppe en aften foran sofaen med fødderne dækket ind i det varme tæppe, til fordel for et brag af et Usergroup møde, hvor aftenens hovedemne denne gang gik på, hvordan vi som udviklere kan blive bedre til at skrive software som vores brugere kan finde ud af at anvende.

Denne gang var vi inviteret på besøg hos ditmer a/s, som for 2. gang i ANUG's historie havde været så venlige at lægge lokaler til. Det er vi rigtig glade for.

Efter en kort opsummering omkring kernegruppens seneste aktiviteter, gik ordet videre til Morten Ditmer som gav en lille firmapræsentation omkring softwarehuset ditmer a/s. Morten kom bl.a. ind på den proces-/projektmodel som anvendes i huset, herunder at de arbejder agilt efter SCRUM-principper. Efter Mortens præsentation havde ditmer været så venlige at stille en anretning frem med masser af lækker mad og drikkevarer. Det kan man bestemt ikke klage over - og med maven fyldt, begav vi os videre til aftenens hovedpræsentation.

Som taler til aftens hovedpræsentation havde vi Søren Skovsbøll, som også tidligere har været taler ved en ANUG præsentation, dengang omkring ORM and LINQ (læs referat på Søren Spelling Lunds blog). Søren arbejder til daglig som softwareudvikler/-arkitekt hos ditmer, og har i forbindelse med sit arbejde været i gang med at certificere sig i software-usability, herunder afvikling af brugervenlighedstest. Og netop dét emne stod på programmet for resten af aftenen.

Èn af hovedteserne fra præsentationen var at software som er svært at bruge, også sjældent bliver brugt - hvilket må siges at være en god pointe, og et godt argument for hvorfor det er vigtigt at man ikke blot skriver software som er funktionelt anvendeligt, men også lever op til dagens standarder inden for brugervenlighed. For at bevise sine pointer, foretog Søren en on-stage brugertest, og viste dermed hvordan man relativt let og med få hjælpemidler kan få afviklet en brugertest, som kan være med til at påvise bl.a. uheldigheder/forståelsesproblemer/o.m.a ved ens system. Med hjælp fra Morten Lyhr fra publikummet, satte Søren et scenarie op, hvor han som interviewer stillede Morten en række opgaver på et biludlejningssite, alt i mens han optog Mortens skærm vha. Camtasia og Morten selv vha. web-cam. Eksemplet med biludlejningssitet viste ganske godt hvor vigtigt det må siges at være at man får afviklet brugertest, inden man åbner op for sådan et system til anvendelse. Se link til optagelsen i bunden af denne post.

Søren fortsatte sin præsentation med en række andre eksempler fra sin powerpoint præsentation, og gav samtidig eksempler på nogle beregningsmodeller man kan foretage, hvis man vil undersøge ROI på at foretage brugervenlighedstest.

Links og materiale fra aftenen:

Stor tak til ditmer a/s og ikke mindst Søren Skovsbøll for en yderst vellykket aften. 

 

De bedste hilsner, og på gensyn fra kernegruppen

Lars Buch-Jepsen

Peter Loft Jensen

Søren Spelling Lund

Brian Holmgård Kristensen


Tags:
Categories: Møder | Opsummering
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Julefrokost anno 2008 d. 12/12

November 6, 2008 19:01 by Brian
Igen i år afholder vi julefrokost i ANUG og du er selvfølgelig inviteret! Vi har åbnet for tilmelding til vores Geek Christmas Dinner fredag d. 12/12 kl. 18:00 på XL.

Vi har bestilt bord hos restaurant XL ved Sct. Clemensbro, Århus, med plads til 15-20 personer. Menuen består denne gang af buffet til 299,-. For 499,- inkluderer menuen i øvrigt frie drikkevarer.

Skynd dig at tilmeld dig, der bliver rift om pladserne :-)

Vi glæder os til at se dig!

Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Maj møde: Windows Communication Foundation

June 3, 2008 07:56 by Brian

Selvom sommer, sol og varme er rigtig godt over os for tiden, mærkede vi alligevel Danmark fra den ubarmhjertige side med kraftige vindstyrker sidste onsdag da vi var til Usergroup møde hos Kristelig Fagbevægelse (KRIFA) i udkanten Århus. Måske skyldtes oplevelsen af kraftig vindstyrke blot at undertegnede var på cykel inde fra midtbyen - og ikke så meget andet end det :-)

Velmødt var vi godt 30+ mennesker til aftenens møde, heriblandt en del nye ansigter - så det er fedt at se at vi stadig kan få nye og spændende mennesker til at komme til vores møder.

Nyt fra kernegruppen er at vi har fået en aftale i hus med IT-fagforeningen PROSA om at vi får vores møder annonceret i PROSAbladet, samt altid har et lokale at falde tilbage på hvis vi kommer i nød. Det sætter vi selvfølgelig stor pris på og håber at det er med til at øge kendskabet omkring vores Usergroup til endnu flere mennesker. Vi vil i den kommende tid forsøge at få lignende initiativer/aftaler på plads for igen at få gruppen markedsført endnu mere - og vi lytter selvfølgelig til ideer om hvordan vi bedre kan markedsføre os.

Vi har også fået det praktiske på plads mht. den kommende fødselsdags-/geekdinner som skal markere årsdagen for dannelsen af gruppen. Du kan læse mere om dette event på følgende blog-post "1 års fødselsdag". Hvis du vil springe direkte til tilmeldingen foregår det på facebook - du kan naturligvis også tilmelde dig ved at kontakte os.

Som annonceret til mødet har vi allerede booket kalenderåret ud med talere og bortset fra november måned, ved vi også allerede nu hvor møderne skal foregå. Du kan finde en oversigt over de kommende møder i vores slides fra dette møde.

Download ANUG kernegruppens slides fra mødet

Jakob Gade: IT-outsourcing i Bangladesh

Foruden aftenens præsentation, var der til denne omgang annonceret et særligt indlæg omkring IT-outsourcing i Bangladesh som Jakob Gade var kommet til Århus for at fortælle om. Jakob er udstationeret i Bangladesh og har været det i et par år, hvor han som projektleder, lead-udvikler og kontaktperson arbejder med sit bengalske udviklerteam om et dansk IT-projekt. Det var spændende at høre Jakob fortælle om de udfordringer, det være sig sprogbarrierer, kulturforskelle og andre ting, som det ofte medfører når man skal arbejde sammen med nye mennesker. Det var også spændende og sjovt at høre Jakob fortælle om Bangladesh som et land, hvor f.eks. korruption ikke kan undgås og hvor internet og strøm ikke er noget man tager for givet som vi gør herhjemme. Der er f.eks. ingen tvivl om at Arbejdsformidlingen som vi kender den, ville blive sat på en ordentlig prøve, hvis de skulle stramme op omkring arbejdsforholdene i Bangladesh - men se Jakobs billeder fra Bangladesh i bunden af denne post, og dan din egen mening :-) - her ser du f.eks. billedet af gutten som udefra i 5. sals højde trækker internet ind i ejendommen ved blot at hænge sig fast til gitteret på vinduet, og taxaen som er sprunget i luften pga. defekt gastank. Det taler næsten for sig selv. Et spændende indlæg, og der kom også nogle rigtig gode spørgsmål fra publikum af.

Download Jakob Gades slides om IT-outsourcing - her finder du også Jakobs kontaktinformationer

Klaus Hebsgaard: Windows Communication Foundation - som sendt fra himlen

Til præsentation af aftenens emne havde vi Klaus Hebsgaard, fast inventar i ANUG og som har været med lige fra vi startede op sidste år. Klaus havde forberedt en præsentation af Windows Communication Foundation. Klaus' agenda var at give et indblik i WCF som en teknologi med demo-eksempler, og derefter relatere det til et konkret projekt med erfaringer lært herfra.

Vi fik et rigtig godt billede af hvordan hele WCF-teknologien spiller ind i en verden hvor interoperabilitet er et uundgåeligt emne, og hvordan vi som udviklere med brug af WCF er abstraheret fra at skulle bekymre os om de underliggende protokoller, da dette er noget WCF håndterer for os i form af en omfattende konfiguration. Selvom man får meget forærende er der stadig rigtig mange til man skal tage højde for og specielt når man integrerer til andre ikke Microsoft-baserede systemer - dette fik vi også en del indblik i, da Klaus relaterede WCF til det konkrete projekt de har kørende. 

Download Klaus Hebsgaards slides om Windows Communication Foundation

Download kode fra Klaus' præsentation

 

Klaus Hebsgaard: Erfaringer med WCF

Efter en god pause fortsatte Klaus med at indvie os i et konkret projekt de har kørende hos KRIFA og om hvordan de i den forbindelse har anvendt bl.a. WCF-teknologi. Klaus kunne stolt fortælle om dette projekt, som med en Service Orienteret Arkitektur (SOA) involverer både mange mennesker og mange systemer samt teknologier. Det var rigtig spændende at høre om!

En kæmpe tak til Jakob for at tage sig tid til at komme til Århus og fortælle om sine erfaringer og oplevelser med outsourcing, og selvfølgelig en kæmpe tak til Klaus Hebsgaard for sin præsentation om Windows Communication Foundation. Sidst men ikke mindst skal vi ikke glemme at takke KRIFA for endnu engang at lægge lokaler til vores arrangement - vi er glade for opbakningen!

De bedste hilsner, og på gensyn fra kernegruppen

Lars Buch-Jepsen

Peter Loft Jensen

Søren Spelling Lund

Brian Holmgård Kristensen

Jakob Gades billeder fra Bangladesh

IMG_3392-400 IMG_3393-400 IMG_3394-400 P5291050-400 IMAGE_010-400 IMAGE_012-400 IMG_1305-400 IMG_1347-400 IMG_1348-400 IMG_3381-400 IMG_3384-400 IMG_3385-400IMG_3388-400 IMG_3389-400 

IMG_3390-400 IMG_3391-400


Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Resume af februars møde: Systematics erfaringer med Team System

March 24, 2008 12:12 by Brian

Her følger et forsinket kort resume af .NET Usergroup mødet hos Systematic.

Med rigtig mange fremmødte (vi var omkring 30 ANUG’ere) var vi onsdag d. 27. februar 2008 til endnu et Århus .NET Usergroup møde, denne gang hos Systematic i Århus.

Mødet blev som altid indledt med sidste nyt fra kernegruppen . Her havde vi også vores sædvanlige ”Rundt om deltagerne”-seance, hvor man kort præsenterer sig selv og fortæller lidt om hvorfor man er med i ANUG. Vi var som tidligere nævnt rigtig mange til mødet, og også en del nye ansigter var fremmødte. Det er rigtig godt at se vi stadig kan tiltrække nye ansigter til vores møder. Det var meget tydeligt at folk var kommet for at høre om Team System, og om andres erfaringer med det. Alt i alt var der lagt op til en interessant aften.

Aftenens præsentation blev afholdt af Mads Torp Jacobsen fra Systematic. Efter en generel gennemgang af Team System, fik vi indblik i de erfaringer som Systematic har gjort sig med Team System, herunder indblik i et konkret forretningskrav fra Systematic om at customisere projektstyringen i Team System til at understøtte deres model.

Der var rigtig meget interaktion fra publikum under præsentationen, så det var super at Mads' præsentation var kort og meget præcis, så han havde masser af tid tilovers til at svare på de mange spørgsmål der kom. 

Efter præsentationen, og efter en pause, hvor der blev summet rigtig meget blandt de fremmødte, fik Søren Toft Odgaard fra Systematic ordet. Søren fortalte om Systematic og om hvordan det er at være udvikler i en virksomhed der både arbejder agilt og under CMMI niveau 5. Det var også spændende at høre om hvordan det fungerer at arbejde på store software-projekter med +60 projektdeltagere.

Det var en rigtig god aften hos Systematic, der var rigtig gode diskussioner under begge præsentationer.

Mange tak til Erik Pedersen, Mads Torp Jacobsen og Søren Toft Odgaard for et superfedt møde hos Systematic – og selvfølgelig til alle øvrige fremmødte.

På gensyn fra kernegruppen,

Peter Loft Jensen

Lars Buch-Jepsen

Søren Spelling Lund

Brian Holmgård Kristensen


Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (2) | Comment RSSRSS comment feed